”Når mine tjenere spørger dig angående Mig. Jeg er aldeles tæt på (dem), Jeg hører på bønnen af hver ydmyg når han kalder på Mig. Lad dem også med en vilje høre på mit kald og tro på mig, sådan at de må gå den rette vej.”  Den Hellige Koran 2:186

Zekr, er mindet om Gud, og som professor Angha beskriver, er Zekr det første skridt i retningen af kærlighed, for når vi elsker en person, kan vi lide at gentage navnet på den elskede og konstant tænker og husker vi på dem.[1] I Sufisme, at kalde Guds navn forener krop, tunge, hjerte og sind i en perfekt harmoni i erklæringen af dette ene udsagn.

Det er vigtigt at forstå at mundtlig gentagelse af et ord, selvom det er i Guds navn ikke kan bringe bevidsthed af kendskab. Zekr eller mindet skal starte i hjertet og udvides til resten af ens væren.

Når man synger skal man lukke øjnene mens man langsomt bevæger sin øverste del af kroppen fra side til side. Den rette bevægelse er fra venstre til højre og fra højre til venstre. På samme tid skal du også banke let på dine knæ med håndfladerne, da knæet er et af de vigtige energi centre i kroppen. Formålet af bevægelsen af den øverste krops del er at skabe et uendeligt tegn centreret omkring hjertet.

Med øjnene der ser ind til hjertet, læber der fremsiger navnet på den elskede og ører der intet andet hører end den elskedes navn, bliver man konstant mindet om de forskellige stadier af eksistens. Sanserne, fysisk bevægelse, ord, spirituel fornemmelse, mental forbindelse, såvel som banken på knæene med håndfladerne fuldender den forenede påminder om dette minde.

1.M.T.O. (1997). A Sufi Celebration, The Blossoming of an Era. M.T.O. Shahmaghsoudi, California State University, Sacramento. p.7.